Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Norden skal sikre behandling til alle

17.12.2015 | Hiv-Danmark nyheder, Aids-Fondets nyheder

De nordiske regeringsledere bør igen tage lederskab i kampen mod hiv og aids.

For tre år siden viste de nordiske regeringsledere lederskab i kampen mod hiv og aids, da de sammen med præsident Barack Obama valgte at øge bidraget til den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria. Den Globale Fond er den vigtigste mekanisme til at sikre mennesker, der lever med hiv, får medicin. Nu skal Fondens arbejde finansieres for perioden 2017-2019.

På et møde i Tokyo den 17.-19. december indledes den proces, som skal sikre ny finansiering til den Globale Fonds arbejde. Her bliver donorer og repræsentanter fra de lande, der er særlig berørt af hiv-epidemien præsenteret for den Globale Fonds rapport ”The Right Side of the Tipping Point For AIDS, Tuberculosis and Malaria”.

Rapporten belyser de resultater, som den Globale Fond har opnået siden 2002 - allermest centralt står, at den via finansiering af forebyggelse og behandling af de tre sygdomme har reddet 17 millioner menneskeliv. Fonden finansierer nu hiv-medicin til omkring 8.1 millioner mennesker på verdensplan.

For den næste tre-årige periode skal den Globale Fond rejse 13 milliarder dollars til indsatsen. Til gengæld vil investeringen kunne redde 8 millioner menneskeliv. Og frem mod 2030 vil behovet for donorfinansiering falde. Men kun hvis der investeres mere nu.

I civilsamfundskredse er der alvorlig bekymring for, om donorlandene vil leve op til de løfter, som blev givet ved vedtagelsen af de nye bæredygtige udviklingsmål, som sigter mod en ende på de tre sygdomme i 2030.

Læs mere om den globale fond.

Læs Hiv-Danmarks pressemeddelelse.

Patientforeningerne Hiv-Sverige og HivNorge støtter op om Hiv-Danmarks udtalelse til pressen.