Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Mindeforelæsning for Jonathan Mann i Durban.

19.07.2016 | Hiv-Danmark nyheder

Jonathan Mann var den første leder af UNAIDS. Han opbyggede organisationen og fremhævede igen og igen, at forudsætningen for at kunne bekæmpe hiv og aids er først og fremmest at bekæmpe fordomme og stigma og fastholde basale menneskerettigheder i kampen.

Traditionen tro holdes der altid på konferencerne en forelæsning til minde om Jonathan, som desværre omkom ved en flyulykke for adskillige år siden. Forelæsningen blev i år holdt af Edwin Cameron. Edwin er særdeles kendt i Sydafrika. Han er højsteretsdommer og blev testet hiv-smittet i 1986 og var dengang en af de første åbne hiv-smittede i Sydafrika. Mandela kaldte ham en af 'de nye helte'. Edwin deltog også i konferencen her i Durban for 16 år siden, og han bad os alle i begyndelsen af sin tale om et øjeblik at tænke tilbage til 1981 og på alle dem af vores venner, kærester, partnere og familiemed-lemmer, som ikke vandt kampen, men døde fra os undervejs - blev diskrimineret, stigmatiseret og var ofte tynget af skyld, skam og angst.

Edwin takkede videnskaben og lægerne for at have givet os behandlingen, der er årsag til, at han selv har overlevet og kan stå her i dag og holde tale. Men først og fremmest rettede han en stor tak til hiv/aids-aktivisterne i deres utrættelige kamp mod fordomme og for ordentlige forhold for hiv-smittede og for adgang til behandling for alle - ikke blot for folk som ham selv, der er priviligeret, fordi han er hvid og rig. Edwin er selv bøsse og talte derfor varmt for bøsse/lesbiske rettigheder og inklusion i sam-fundet, så vi kan leve frie og ordentlige liv i sikkerhed og tryghed. I forhold til sexarbejder rettede

han en stærk appel til os alle om at vise dem respekt, til lovgiverne om at afkriminalisere deres arbejde og give dem ret til PrEP. 

'Der skal også være plads til at fejre de kampe, vi har vundet' sagde Edwin, og nævnte i den forbindelse mor/barn smitte, som du stort set er udryddet her i Sydafrika og helt udryddet på Cuba.

Til slut inviterede han 50 hiv-aktivister til at komme op til ham på scenen, så vi alle kunne hylde dem med stående klapsalver.

Bent, sekretariatschef i Hiv-Danmark