Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Uddrag fra orienteringsaftenerne 2016

02.11.2016 | Hiv-Danmark nyheder

Af: Jens Wilhelmsborg

Hvordan ser det egentlig ud med hiv i 2016, her 20 år efter at kombinationsbehandlingen, der forlængede livet markant, kom frem?

Af Jens Wilhelmsbrog, formand for medicinsk udvalg

I Aarhus arbejder en gruppe forskere, som interesserer sig for at finde en kur mod hiv. Selvom man ikke kan måle virus i blodet et stykke tid efter hiv-behandling, så findes der stadig ”sovende” virus i kroppen. Den virus bliver aktiv, hvis behandlingen stoppes. Derfor skal hiv-behandlingen tages løbende for at holde virus i skak.
I en række forsøg har man vækket det sovende virus under hiv-behandling, men forskerne er endnu ikke lykkedes med at tømme kroppen for virus. Et af de næste skridt er derfor forsøg med en vaccine, før virus vækkes. Herved håber man på at styrke en del af kroppens immunforsvar, de såkaldte dræberceller, så de bedre kan finde virus, der vågner.

Forskning i hiv-kuren sker i samarbejde med andre forskergrupper rundt om i verdenen og har haft stor opmærksomhed på de seneste internationale hiv-konferencer.

Behandling af hiv
I Danmark ved vi meget om behandling af hiv. Siden 1990erne er behandlingsdata blevet opsamlet på alle hiv-smittede i Danmark. Sammenlignet med andre lande har vi et unikt register, der går tilbage før gennembruddet med trestofbehandlingen i 1996 og frem til i dag. Her kan man se de fremskridt, der er sket i forhold til det generelle helbred og overlevelse blandt hiv-smittede.

Et af de mere berømte studier fra databasen var fremskrivningen af levetiden i 2006, hvor en 25-årig, der konstateres med hiv, ville kunne leve i mere end 40 år. Siden 2006 er barren for overlevelse løftet betragteligt, så forskellige studier i dag siger, at en velbehandlet hiv-smittet lever et nærnormalt liv sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Generel sundhed og sundhedsfremme
De mange medicinske fremskridt flytter fokus over på andre områder, som har noget at gøre med sundhed og velbefindende som f.eks. overgangsalderen hos kvinder. Inden for forskningen findes der endnu ikke meget viden om hiv-smittede kvinder og overgangsalderen. Udenlandske studier peger på, at alvorlig immundefekt er en af risikofaktorerne for tidlig overgangsalder. Den tidligere overgangsalder øger risikoen for knoglebrud, fordi knoglerne efter overgangsalderen bliver mere skrøbelige.

Undersøgelser peger endvidere på, at færre hiv-smittede kvinder end ikke-smittede kvinder gør brug af hormonel behandling for gener ved overgangsalderen. Så der er mange områder omkring den generelle sundhed for hiv-smittede kvinder, som man kan se nærmere på.

For begge køn bliver spørgsmålet om knogleskørhed nu fulgt fra Hvidovre Hospital, hvor man er ved at sætte en undersøgelse i gange. Her følger man hiv-smittede mænd og kvinder i forhold til knogleskørhed. Blandt de personer, som allerede nu er blevet inkluderet, havde både mænd og kvinder en stor grad af knogletab, som overraskede forskerne.

Det helt store i forhold til sundhedsfremme for hiv-smittede er dog stadig rygning. Undersøgelser peger på, at det er en af de vaner, som påvirker hiv-smittede sundhed og livslængde mest. 

Smittefrit hiv
I dag opnår 96% hiv-smittede inden for det første år i behandling at blive velbehandlet. Det har en anden fordel, nemlig at de fleste hiv-smittede nu lever med smittefrit hiv. I samarbejde med et amerikansk forskerteam har man på Rigshospitalet derfor kunnet beregnet sig frem til, at hiv-epidemien for danske mænd, der har sex med mænd, er aftagende, fordi stort set alle i behandling er smittefrie.

Der konstateres hvert år stadig nye tilfælde af hiv. I Danmark har antallet af nykonstaterede ligget stabilt på mellem 200-250 tilfælde om året de sidste mange år, hvoraf mænd, der har sex med mænd, udgør en ca. 100 tilfælde hvert år.

Forklaringen på, at antallet af nykonstaterede endnu ikke er faldet markant, er, at vi stadig har et mørketal på hiv. Mørketal er antallet af hiv-smittede, som endnu ikke er testet, eller som af forskellige årsager ikke er blevet tilknyttet behandling. Heldigvis ser det dog ud til, at mørketallet svinder år for år.

Forebyggelse
Nemmere adgang til test og flere alternativer i hiv-forebyggelsen er nogle af de måder, som kan gøre mørketallet mindre. Forebyggende hiv-behandling, også kaldet PrEP, til personer, som anses for at have en høj risiko for at blive smittet med hiv, er et af de nye tiltag, som vi diskuterer herhjemme. Rundt om i Europa ser man allerede tilbud til mænd, der har sex med mænd, men i Danmark er det indtil videre blevet til en mere økonomisk diskussion. – I Frankrig og Norge har man nu indført et tilbud om PrEP, mens man i Storbritannien lovligt som enkeltperson kan købe behandlingen over internettet for ca. £40 om året.

Resultaterne fra forskellige PrEP-studier viser klare fald i antallet af nye hiv-tilfælde.

Omfavne risikoadfærd
En af de nye udfordringer inden for hiv-forebyggelsen ligger i stofbrugssex eller ChemSex, som det hedder på nudansk. Rundt om i Europa oplever de forskellige hiv/aids-organisationer en stigning i antallet af henvendelser om ChemSex. Det er svært at benytte sig af de eksisterende stofbrugstilbud, som ikke rummer dette fokus på sex, og der findes heller ikke meget generel oplysning på området. I AIDS-Fondet har man derfor udviklet en ny hjemmeside: sexpertnerne.dk

I forhold til den generelle indsats er vi dog stadig i begyndelsen, fordi vi herhjemme ikke kender til det reelle omfang.

Sæt fokus på fordele ved hiv
Hiv-Danmark har i oktober måned udgivet en opfølgning på levekårsundersøgelsen fra 2005-2006, hvor man blandt andet har spurgt hiv-smittede om en række sociale forhold. I de nye tal om frygt og lukkethed er der ikke sket markante ændringer, faktisk ser tallene ud til at være de samme eller steget lidt.

Mange hiv-smittede er bange for rygtedannelse i deres omgangskreds, eller de lever meget lukkede med deres hiv-status. Denne lukkethed kan blive en belastning, fordi det kræver mere energi at holde styr på, hvem der ved hvad.

Derfor er der behov for at vende bøtten om og lidt mere provokerende spørge: Når man nu tænker på alle ulemperne ved hiv, er der så nogle fordele ved hiv, og hvilken erfaringer har man egentlig gjort sig?
I Hiv-Danmarks seneste medlemsblad har Claus Nors beskrevet den erfaring, han har gjort sig, fordi han er interesseret i, at der fokuseres mere på de gode erfaringer, når hiv nu er blevet en del af hans liv.

En gang om året besøger Patientforeningen Hiv-Danmark en række hospitaler for at holde en orienteringsaften for hiv-smittede, pårørende og andre med interesse for hiv. Aftenen er et samarbejde mellem Hiv-Danmark og de enkelte hospitaler og behandler forskellige emner, som er interessante for det danske hiv/aids-miljø.

Læs yderligere omtale i Out&Abouts seneste blad (side 45-46).