Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Hiv/aids-konference i Paris

23.07.2017 | Hiv-Danmark nyheder

Mere fra Paris

Derfor er Hiv-Danmarks sekretariatschef Bent Hansen taget til Paris for på Hiv-Danmarks vegne at deltage i konferencen. Bent har ligesom tidligere år fået godkendelse som journalist og kan derfor deltage i konferencen uden at skulle betale konferencegebyr.

Konferencen begynder med et pressemøde om eftermiddagen søndag d. 23/7 efterfulgt af en åbningsceremoni med de sædvanlige velkomst- og skåltaler. Og hvem ved? Måske også Macron kan afse tid til at kigge forbi.

Konferenceprogrammet ser interessant og spændende ud, og Bent glæder sig til dagligt at skrive artikler om vigtige emner, som bliver omtalt og behandlet på konferencen. Alle artiklerne bliver løbende lagt ind på Hiv-Danmarks hjemmeside.

Hiv/aids er stadig en særdeles alvorlig sygdom globalt set. Som dagbladet Politiken skrev for et par dage siden, så mistede 1 million mennesker livet på grund af aids i 2016. Det er alt, alt, alt for mange, selvom tallet næsten er halveret siden 2005, hvor dødstallet toppede med 1,9 millioner personer. Men at så mange stadig dør af aids er helt uforståeligt og uacceptabelt i en tid, hvor vi har effektiv behandling og forebyggelse, som kan forhindre det.