Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Hiv/aids-konference i Paris

23.07.2017 | Hiv-Danmark nyheder

'Det medicinske kondom' = PrEP

Også på denne konference bliver der fremlagt studier, som endnu engang underbygger vores viden om, at PrEP = 'det medicinske kondom' er en effektiv form for forebyggelse. PrEP betyder egentlig 'Pre Exposure Profphylaxis' og er en pille (Truvada), som hiv-negative i særlig risiko for at blive smittet kan tage for at nedsætte risikoen. Allerede i 2012 godkendte USAs sundhedsstyrelse brugen af Truvada som forebyggende metode til hiv-negative i særlig risiko. Også andre lande har efterfølgende fulgt USAs eksempel og godkendt Truvada - blot endnu ikke Danmark, selvom der i øjeblikket også i Danmark kører et forsøg med PrEP til en gruppe af hiv-negative mænd, der har sex med mænd. Både i Danmark og i mange andre lande er politikernes argument imod godkendelse af økonomisk karakter. Truvada er ikke en billig pille - og hvem skal betale?

Imidlertid viser nye undersøgelser, at 'det medicinske kondom' i den grad virker. I England f.eks. er antallet af nye tilfælde af hiv på et år faldet med 42% - altså næsten en halvering – efter at Truvada er taget i brug. Selvom prisen for Truvada er høj, så tænk lige på, at vi sparer 100.000 kr om året i hiv-behandling for hver person, som ellers ville være blevet smittet. Forebyggelse betaler sig! Det har mange andre lande for længst indset. De fodslæbende beslutningstagere i Danmark fører blot til et tiltagende sort marked, som forhandler Truvada, og til, at de, der har råd, selv køber Truvada hjem over nettet.

Kritikken af PrEP på tidligere konferencer er stort set forstummet nu også fordi, at det har vist sig, at PrEP ikke har ført til en stigning i antallet af de traditionelle sexsygdomme som gonoré, klamydia og syfilis, sådan som mange tidligere havde frygtet.


Bent