Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE

Nyhedsvisning

Hiv-Danmark Aften på Hvidovre Hospital

14.11.2017 | Hiv-Danmark nyheder

Omkring 65 tilhørere var mødt frem til Hiv-Danmark Aftenen, da den blev afholdt på Hvidovre Hospital. Det blev en aften med et oplæg om hiv-positive børn og et oplæg om hiv-behandlingen på Hvidovre Hospital. Aftenen blev afsluttet med en debat om patientinddragelse.

Af Morten Eiersted, Redaktør VI&HIV.

Det var anden gang i nyere tid, at Hiv-Danmark lagde vejen forbi Hvidovre Hospital til en Hiv-Danmark Aften. Afdelingen bød ind med to oplæg: Børn med hiv og hiv-behandlingen generelt.

Hiv-positive børn
Læge fra Hvidovre Hospital Ann-Brit Eg Hansen satte fokus på behandlingen af hiv for børn. Der er i dag 49 børn, som modtager hiv-behandling herhjemme. På globalt plan er det stadig et problem, at 160.000 børn fødes med hiv, hvoraf ca. 120.000 dør hvert år. Man anslår, at 75% af alle hiv-positive kvinder kommer i behandling, så mor til barn smitte kan forhindres. Uden behandling af moderen er smitterisikoen et sted mellem 15%-45%, mens hiv-behandling af moderen reducerer risikoen til under 1 promille.

I Danmark har man siden 2010 systematisk screenet gravide for hiv, derfor er der ikke født hiv-positive børn herhjemme, hvis moderen er kommet i behandling. Alle hiv-positive børn under 5 år herhjemme er derfor alle adoptivbørn, og generelt set er 2/3 af alle hiv-positive børn født uden for Danmark.

Behandlingen af børn følger de europæiske retningslinjer, der er for få til at udarbejde særskilt danske retningslinjer, og siden 2016 har alle børn påbegyndt behandling med det samme. Der er generelt færre præparater at vælge imellem, der findes ingen enkelttablet med flerkombinationsbehandlingen, og behandlingen skal tages to gange dagligt. Det er omkring puberteten og ved skift til voksenambulatoriet, at man oplever, at børnene kan have svært ved at fastholde deres behandlingen. Det er et særligt fokusområde på afdelingen, hvor man også har særlige børn- og ungegrupper.

Hiv-behandlingen generelt
Hvert år konstateres et sted mellem 250-300 personer med hiv. Det tal har ligget temmeligt stabilt over en årrække. En stadig større del er konstateret i udlandet, før de kommer til Danmark.

Ser man alene på de personer, som konstateres mens de har bopæl i Danmark, så udgør langt den største andel mænd, der har sex med mænd, i alderen 25-50 år. Samlet set har man siden 1990 konstateret 7.423 personer med hiv, hvoraf omkring 2.000 er døde. Alle der konstateres i dag, tilbydes umiddelbart efter diagnosen hiv-behandling.

I dag er der 29 forskellige godkendte behandlinger, der kan inddeles i 5 forskellige medicingrupper: nukleosider, non-nukleosider, proteasehæmmere, integrasehæmmere og entry-hæmmere.

Ved valget af medicin skeles til effektivitet, bivirkninger, interaktion med anden medicin, nem at tage og pris. Når man ser på forskellige landes behandlingsvejledninger, kan man se forskelle, men det er på detaljen. De danske retningslinjer er måske lidt mere konservative, de hviler på tradition og erfaring fra behandlingen.

Medicinudgiften ved behandlingen af hiv varierer i dag fra 650 kr. til 8.000 kr. om måneden, derfor er pris kommet mere i fokus.

Fremtiden
Der er kommet nye studier frem om depotmedicin, som gives ved injektion. Det er stadig i tidlig fase, derfor kan det tage år, før end det når frem til klinikken som et behandlingsalternativ for en særlig gruppe, der har svært ved at følge en tablet behandling.

Forskningen inden for en kur, hvor man forsøger at ramme de celler, som skjuler hiv, synes ikke at have taget nogen kvantespring. Forskningen pågår dog stadig, hvor det er lykkedes at aktivere (men ikke tømme) disse hiv-reservoir.

I Danmark har man dog allerede nået FNs målsætning for hiv i 2020 om, at over 90% af de estimerede antal hiv-positive er konstateret, hvoraf over 90% er kommet i behandling, og hvoraf igen 90% er velbehandlede.

Debat om patientinddragelse
Se paneldebatten her
I anden halvdel af Hiv-Danmark Aftenen var afdelingen inviteret til at diskutere patientinddragelse sammen med Hiv-Danmark. Selvom mange læger og sygeplejersker føler, at de inddrager patienten i behandlingen, så kan det være svært at sætte på en formel. Nogle patienter ønsker ikke inddragelse, mens andre gør.

Generelt har man på afdelingen et indtryk af, at man overordnet ser på patienternes behov og kan tage hensyn til de mere individuelle behov. Der er også tilbud om fast læge og sygeplejerske, som gør, at man kan få et mere sammenhængende forløb.

I Hiv-Danmark arbejder man på at sætte livskvalitet på dagsorden, og koble et ekstra 90% på FNs 90-90-90 målsætning for 2020. Dvs., at mindst 90% af de velbehandlede skal have en god livskvalitet med få bivirkninger og et liv, som de er tilfredse med. Det kræver, at hospitalerne bliver bedre til at bruge patientforeningen og den viden, som patienterne har.

På afdelingen var ikke afvisende over for et tilbud til patienter om at benytte et spørgeskema, som kan sendes ud forud for konsultationen, så man mere systematisk opsamler information og hjælper med forberedelse.
Men de vil gerne se erfaringen fra det ambulatorium, som nu er begyndt at bruge det. Måske skal det være mindre omfattende, så det også er nemt at udfylde. Lige nu kan IT-systemet i Region Hovedstaden ikke håndtere dette, men andre sygdomspecialer efterspørger muligheden for at sende spørgeskemaer, så det er bare et spørgsmål om tid.

I forhold til diskussionen om inddragelse i forhold til medicinskift vedkendte afdelingen, at det ville have været på sin plads, hvis man forud havde informeret patientforening og patienter om skiftet. Det bør helt sikkert tages op til revision for netop at inddrage patienterne mere.