Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE  >  OM HIV-DANMARK

Frivillig i Hiv-Danmark

Har du lyst til at blive frivillig i Hiv-Danmark? Alle vores frivillige er en del af et netværk af mennesker, der med stort hjertemod frivilligt varetager opgaver, der gavner hiv-smittedes interesser.

Som patientforening er Hiv-Danmark i høj grad afhængig af frivillige. Vi har allerede en del frivillige, men vi har brug for flere!

Vi søger glade og engagerede frivillige, der har lyst til at løse en række praktiske opgaver i vores sekretariat. Men vi søger også frivillige, der vil byde ind med deres idérigdom og arbejdskraft i forbindelse med at Hiv-Danmark skal planlægge og gennemføre arrangementer for hiv-smittede.

Som frivillig skal du respektere Hiv-Danmarks værdier om bla. at respektere forskelligheder, anerkende alles personlige og faglige ressourcer, drage kærlig omsorg for hinanden, skabe bæredygtige resultater og bidrage til konstruktive løsninger. Du skal også respektere den anonymitet, som mange hiv-smittede ønsker.

Hvis du har lyst til at være frivillig hos Hiv-Danmark, så kontakt os på info@remove-this.hiv-danmark.dk. Vi vil invitere dig til en uformel snak, hvor vi kan fortælle dig mere om Hiv-Danmark og hvad vi konkret har brug for, og du kanfortælle os hvad du kan tilbyde os.

Lige nu søger vi frivillige,
• der vil pakke medlemsblade ca. fire gange om året
• der vil give en hånd med ved vores sociale arrangementer

Læs om vores politik for frivillige her.

Vi glæder os til at høre fra dig.