Vestergade 18E, 3., 1456 København K, T +45 33 32 58 68, E-mail

FORSIDE  >  NETVÆRK

Hjælp til selvhjælp

Hjælp til selvhjælp som f.eks. et ugentligt opkald eller et besøg er nogle af de nye aktiviteter, som Hiv-Danmark kan tilbyde til hiv-positive. Det er en del af et landsdækkende tilbud til hiv-positive, og er derfor et supplement til mentorordningen til de hiv-positive, som har særlige behov eller akut brug for en form for støtte.

Det er Gyda Svanberg, der er personen bag dette tilbud. Med hendes mere end 30 års erfaring som rådgiver på AIDS-Linien fortsætter hun nu som frivillig for Hiv-Danmark med at hjælpe hiv-positive efter særlig aftale over en længere tid.

For psykosocial rådgivning med konsultationer, terapiforløb eller gruppeforløb henviser vi dog til AIDS-Fondets rådgivning.

Det meste vil foregå over telefon, og derfor er det et tilbud til personer rundt om i landet. Det kan f.eks. være en daglig samtale om at tage medicin eller ugentlige samtaler med personer, som oplever en krise. Alle årets dage er mulig efter nærmere aftale. I mindre omfang er det muligt at aftale besøg på plejehjem, hospital eller lignende i og omkring Hovedstadsområdet.

Ordningen handler om hjælp til selvhjælp, hvor den personlige kontakt gør den forskel for at folk kommer videre. F.eks. med at forklare breve fra det offentlige, som nogle gange kan være svære at forstå.

Kontakt

Skriv direkte til  gyda@remove-this.hiv-danmark.dk med navn og telefonnummer, alternativt du ringe til Hiv-Danmark på mobil 2575 5868, så formidler vi kontakten.