Hvis du har lyst til at engagere dig frivilligt i Hiv-Danmarks arbejde, skal du følge med på siden her. Her kan du læse om de forskellige aktiviteter og hvad det vil sige at være frivillig inden for hver gruppe.

Vi sørger for at opdatere siden løbende med de initiativer, som vi søger frivillige. Det er vigtigt for os, at vi kan tage godt imod nye frivillige, derfor arbejder vi på at få lavet nogle frivilligaftener, hvor du som interesseret kan komme ind og høre om vores arbejde, grupper og særligt om de aktiviteter, som vi aktuelt søger frivillige.

Vi er altid engageret i at udvikle og starte flere frivilligaktiviteter op, som fokuserer på hiv-positive.
De vil blive tilføjet på siden her, når vi er klar til at invitere interesserede frivillige ind.

Hvis du er interesseret i at blive frivillig i en af de nedenstående tilbud, som søger frivillige, eller hvis du har idéer til frivillige initiativer, som du kunne forestille dig at etablere inden for foreningens rammer, er du velkommen til at skrive direkte til frivilligkoordinatoren på mail: michael@hiv-danmark.dk
Skriv noget om dig selv og din motivation og så vil vi inviterer dig til en samtale.

I mellem tiden kan du læse mere omkring hiv-danmarks frivillige-politik, som du finder her:


Frivillige aktiviteter

Kafe Knud
Kafe Knud er et lille værested for hiv-positive og andre der sympatisere med hiv-positive.
Kafe Knud har adresse i Skindergade 21 København, hvor der mulighed for at få lækker mad serveret med et smil. Maden bliver tilberedt med sans for kvalitet og den gode smag, og Kafe Knud stræber til hver en tid efter, at du får en god madoplevelse.
Kafe Knud er også værestedet, hvor mange andre sociale arrangement kan finde sted.
Kafe Knud har åbent mandag og tirsdag.
I Kafe Knud har man et ønske om flere frivillige, som har lyst og mod på at være en del af Café-teamet, så der er mulighed for at udvide Cafe Knud med arrangementer.

Meet and greet
Meet and greet består en gruppe af hiv-positive med anden etnisk herkomst end dansk, derfor vil gruppens arrangementer også primært foregår på engelsk.
Hiv-danmark har haft gruppen før som aktivitet og har et ønske om at den skal genopstå. Vi har derfor brug for en person, som har et ønske om at være koordinator og ansvarlig for denne gruppe, samt nogle frivillige der kan være behjælpelig med arrangementerne.